Æblet og Gåsen

Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun # 2080 Traditionelt festugeløb?

Written by Streaky.

2024-09-09 21:33:44

Rerun # 2080 Traditionelt festugeløb

Date: 03-09-2024

Hares: Late Girl & Bad Commer

Venue: Wilstersgade 33

Traditionelt festugeløb? Jo, venue og årstid var ganske traditionelle. MC BoneUs rimelig traditionelt. Hares knap så traditionelle. Og jeg skal da love for, at de havde taget årets undertema alvorligt. ’Udenfor Normen’ var 2024-festugens tvist, og det kan jo provokere enhver hasher, som elsker traditioner. Jo jo, mange hashere vil nok mene, at vi netop er uden for normen, når vi befinder os i hash-regi. Alle de andre hashere er jo alle lidt mærkelige, og de ser mærkelige ud, og vi har lært at holde af dem alligevel. Så jo, uden for normen, men ”rør blot ikke ved mit gamle festugeløb”.

Som Spicy i ceremonien så tydeligt fik belært hares om, så ligner det ikke noget, at der går 5 km inden første DS. Det er uhørt på et festugeløb. Vi forventer jo alle, at første DS vil være efter ca. 1 km. Vi var helt ude ved Ringgadebroen og Cereskrydset, langt udenfor de sædvanlige rendestene på løbet. Da DS endelig dukkede op, var det et dejligt øl-stop i Mølleparklen betalt af Hash Cash. Sådan, nu begynder det at ligne noget vi kender, mente pack’et. Allerede igen på Pustervig var der DS, ahh, også trygt og traditionelt. Skål!

Skuldrene var ved at sænke sig, og vi troede, at alt nu var ved det gamle. Ups, nej, ikke DS på bøssehøjen på Banegårdspladsen, ikke DS på Æblet & Gåsen. Hvad sker der lige? Skuldrene røg op om ørerne igen, og der var en latent uro i packet. Hares forklarede sig ynkeligt med udsagn som ”der skal også være noget terræn til ONH3-løbet i morgen”, og ”der skal også være noget terræn til Red Dress Run på lørdag”… Bla, bla, bla, bull shit, bull shit… Århus er en stor by, der er plads nok til flere hash trails, og i øvrigt kom det Traditionelle Festugeløb om tirsdagen før de andre løb.

Nå, aftenen sluttede jo lykkeligt, eftersom The Booze Brothers spillede præcist så traditionelt som de plejer i teltet på Sankt Pauls Kirkeplads. Samme tidspunkt, samme musiknumre og nøjagtig de samme fakter som de foregående mange år. Det var trygt og godt.

On on, Streaky

There are no replies to this message