Æblet og Gåsen

Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun løb 2073

Written by Viking Puker.

2024-08-27 16:49:05

Computer-Charlies lykkelige aften

Trods varsler om skybrud, og løfter om våde tæer, satte et lille dusin kåde hashere kursen små 40 kilometer mod vest, hvor et par hårdkogte harer var vært for spillemandsmusik af højeste karat, et mudret løb og fri leg på søen, mens 2,8Seconds kvitterede med barmfulde løjer til folk og fæ i en blågrå kupé.

Ord: Not so Chubby

Lokation: Laven og omegn

Sig ikke at I ikke var advaret. For når der er løb i Laven, står den på søvand og kolde gys. Og åreknude-race for kendere. Især når Square Head sætter kursen, og bliver ekstatisk over al den overvurderede natur og friske luft, som tilflytterne fra det der engang var Smilets by, værdsætter.

Og masser af bakker. Skrænter. Og mudder, skulle det vise sig. Og mere til. I sognet som kalder sig Danmarks eneste bjergby, selv om vovede Wikipedia, hævder, at det er Just Inges og Doggie Bags nye hood i Sorring down town. Eller at det er det er Danmarks højst beliggende by. Og hvornår lægger I løb, fra den lokation? skulle jeg spørge, fra en jeg kender.

Som sammen med resten af packet sled sig op og ned gennem skov og krat, med massive mandefald og ditto kvinde, der som altid er en del af showet i de nære randområder.

Det samme var turen forbi campingpladsen. Inden vi jodlede forbi en af byens bedste gademusikanter, Jonathan Slaatto, med norske aner, der for en benovet forsamling mudrede trætte østjyder og et par modige hollændere viste sin kunnen på en puma af mærket Luma, oppe i Brugsen står fru Olsen med en bror til Peter Pan, der var pakket ind cellofan.

Der dog korrigerede mit udsagn en anelse. Men kun en my-meter. Og hævdede at strengeinstrumentet var en cello bygget fra 2002-2004 af Thomas Meuwissen, Bruxelles, som en kopi af en cello bygget af Matteo Goffriller(1659-1742). Og nummeret var, som vi alle kunne regne ud, præludiet af Suite nr. 3 for solo-cello af J.S. Bach(1685-1750), som packets åndelige overhoved, Square Head, på naturligste vis dansede den ømmeste støvledance til.

Men ruten var langt fra slut. For der var advaret om et vådt løb, og næstsidste bastion var derfor badebroen, hvor der var On Home, til de små 100 meter i Julsø forbi bådene til Søpladsen, hvor der var afsluttende ceremoni, friskbagt brutalt brød og som altid nøgenbadning og fri leg på Sup Boards.

Den slags er vanedannende og sundt for sjæl og sind. Og smitter. På den gode måde, og til yderligere højder, da 2,8Seconds flashede hendes hjulkapsler i fulde flor målrettet toget mod Aarhus – et indrømmet langt – stenkast fra Bomholt Vig til Skaberens fulde tilfredshed og en Computer-Charlie anbragt på fastlagte skinner og spor.

Computer Charlie er en helt almindelig mand
Og han ta'r toget ind til City hver dag
Gemmer sit ansigt så godt han ka'
Bag et slør fra dagens første Havanna

Han ligner til forveksling alle andre i kupé'en
Der til gengæld ligner koksgrå lig
Og sidder pænt på række som på bunden af en grav
Mens station efter station bare suser forbi

Computer Charlie (Charlie)
Ved lige nøjagtig hvem og hvor han er
En anonymitet anbragt på fastlagte skinner og spor
Computer Charlie (Charlie)
Tilbagelægger sit halve liv
I et spøgelsestog på vej til og fra kontor
Og det uden at sige et eneste fornuftigt ord

Computer Charlie er en helt almindelig mand
Måske lidt overset og derfor meget støvet
En museumsgenstand man ikke værdiger et blik
Fordi den gør en så fantastisk bedrøvet

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det
Men nu ved jeg det tilfældigvis godt
Den fremmedgjorte mand Charlie førhen var
Er nu forvandlet til en noget usikker human robot

Computer Charlie (Charlie)
Er godt på vej til helt at sygne hen
I en blågrå kupé hvor alt og alle kun er med som fyld
Computer Charlie (Charlie)
Verden venter på netop dig
Men du bli'r hvor du er af frygt og for en sikkerheds skyld

Computer Charlie (Charlie)
Ved lige nøjagtig hvem og hvor han er
En anonymitet anbragt på fastlagte skinner og spor
Computer Charlie (Charlie)
Tilbagelægger sit halve liv
I et spøgelsestog på vej til og fra kontor
Og det uden at sige et eneste fornuftigt ord

I en blågrå kupé, af C.V. Jørgensen

There are no replies to this message