Æblet og Gåsen

Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun løb 2051

Written by Ball Breaker.

2024-03-18 16:24:19

På vegne af (Not so) Chubby

        Lige lovlig live i lorteland

En galant limousine-frø der leverede og eksekverede en grøn gudinde på 2,8 seconds til døren. En flotille af Mad Hatters fynske håndlangere. Og tidlig fejring af Sankt Skt. Patricks-dag, med tommetykke Guinness-øl til folk og fæ med hatte af irsk stamtræ, var blot nogle af ingredienserne da Square Head holdt hof i 8220 med omkring et dusin af herredets hotteste hedninge og notabiliteter, ukyndigt sekunderet af en ord-onanist uden stedsans.

Men hvor var Bear?

Og hu hej hvor det gik og over stok og sten i stiv kuling gennem krat, vildnis og industrikvarterer og det der var værre. Eller var det? For humøret fejlede thi-hvert-ifald intet.

Og slet ikke da der var drink- og singstop ved bænken under bøgen med reminiscenser fra Uri Geller qua en sirligt bøjet teske. Ved tankens kraft, antog Square Head med munter mine. Og nej. Det var ikke Ejner, her to dage før det blev offentliggjort at danerne er vice-europamestre i at sidde ned.

Men hvor var Bear?

Som gik glip af vodka-in-a-box, knus og orange-juice, og ikke mindst skønsang, af fineste karat inden turen fortsatte mod Brabrandsøen hvor det ikke just var melsporene der prægede græsstierne, men efterladenskaberne fra hundejuntaens såkaldt bedste ven – som årlig flænser 4.000-6.000 mennesker.

Men hvor var Bear?

Knap to timer senere med små ti kilometers under fodsålerne nåede vi endelig målet. Og den efterfølgende ceremoni, hvor Viking Puker som altid mestrede den ærede disciplin som MC, behørigt assisteret af stjernen i sit liv, der langede våde varer ud i en strid strøm til de uheldige helte der brød de skrevne og uskrevne regler I ved nok. Eller gør I, i en klub hvor kaos og anarki rimer på kærlighed. Eller som Square Head skrev til undertegnede, da jeg tilbød min hjælp til løbet.

  • Dine ydelser, mine nydelser.

Men hvor var Bear?

Jamen han var såmænd blevet uretmæssigt tilbageholdt af et par ligusterfascister. Anklaget for at være potentiel høtyv, i et dansk samfund med større og større paranoia, og frygt for en godmodig mand fra Harlev og de efterhånden små 40 ulve i Jylland. På Sjælland har de lignende mørkemænds-trusler, konstaterede en midaldrende mand måbende, da han blev stoppet af politiet, der i fuld alvor påpegede at han var blufærdighedskrænkende. Fordi han løb i bar overkrop. Absurd???? Stensikkert. Men den er god nok.

Og det blev endnu bedre da Harlevs hotteste sommerlier, smørrebrødsjomfru, butler, rom-connaisseur og tjener som afslutning inviterede indenfor i gemakkerne, hvor et sandt overflødighedshorn af Unika-oste, leverpostej og andre delikate Harlevheder ventede, behørigt skyllet ned med humle og whisky. Samt alt muligt andet der løfter humøret på vist nok samme vis, som det der varmes op på en bøjet ske. Eller en Bear der ikke forsvinder i lorteland.

On on Chubby but not a checker

There is 1 direct reply to this message