This is the first messsage in a new thread.
2023-11-22 15:29:29
4 reruns ud af de sidste 5 løb! Er kurven ved at knække? Man håber, men tør næsten ikke tro på det. Det bliver ikke mig, som bryder kæden, så værs'go':
Først en stor tak til RA, som sørgede for at ugens eneste tørre dag faldt på en lørdag. Det havde lokket mange på cykel ud til Ørnereden, incl. RA selv. Vejret var måske nok tørt, men det var skovbunden bestemt ikke. Særlig skrænten ned mod vandet var udfordrende. Så en velfortjent down down til hares for at være mudderfuckers. Særlig Soaked var godt utilfreds med underlaget. ”Nu har jeg lige brugt en hel uge på at vaske løbesko efter Vietnam, og så ser de allerede sådan ud igen”. Et husmodertip til Soaked og andre: Løbesko kan godt gå i vaskemaskinen, men tag snørrebåndene ud først. I har set, at sporet snoede sig rundt i skoven. På et tidspunkt så vi et nyt mærke: Et virtuelt checkmark. Eller faktisk så vi det jo ikke, for det var virtuelt. Men det skulle have været der. Altså rigtigt. Sagde hares. Lost control siger vi andre. Streaky var så lost, at hun lavede en Anders fra det virtuelle checkmark. Et sikkert valg, så var hun da sikker på at finde 3 mærker. Og så var der bålgløgg og æbleskiver. Jeg startede med en stor tak. Jeg ville ønske, at jeg kunne sende en varm tak også. Det kan jeg ikke, for det var hundekoldt at stå der og vente på bålet. Men så er det jo dejligt med varm gløgg.
On on Harpo