This is the first messsage in a new thread.
2022-08-20 16:25:17
Run: # 1958 ÅH3
Venue: Boulevard Café, Odensegade, Århus C
Hares: Massive Attack & Bad Girl
Date: 16-08-2022
Sommer, sol, swim stop, shots i vandet – what’s not to like? Det skulle da lige være løbeturen. Nåh nej, den var faktisk også fin. Fra Bulle gik turen sydpå, rundt i Havreballe Skov, op mod travbanen og hov, hvad skete der lige der? Viking Puker og Spiderman fik fart på som sjældent set før, sågar op ad bakken! Aha, der var drink stop på Café Tutten. Viking Puker kom først; først til at betale. Så var han rigtig glad, fordi han kunne bruge sit nye smart watch med indbyggede penge. Dejligt, tak for øl! Videre over mod Mindeparken, hvor de fleste tog sig et lille view stop. Fra den ene side af rundkørslen nedenfor slottet stod vi og gloede over til den anden side, hvor tusindvis af løbere kom prustende ned af Carl Nielsens Vej. Det var alle DHL-stafet-løberne. Vi prustede ikke. Vi luntede roligt videre gennem skoven og forsøgte at finde de sparsomt udlagte mærker. Det var til tider svært. Men det lykkedes, vi var et godt pack.
Endelig kom belønningen for at rende rundt og svede i varmen: swim stop ved den nye strand ved Tangkrogen. Den lange, den runde og den brune fra Vestegnen badede henholdsvis i kejserens nye badebukser og septunus-style-badebukser, mens resten var lidt tættere på at ligne de øvrige badegæster ved stranden. Ude i vandet var der lemon-ægge-agtigt-smagende likør til badedyrene. Dejligt, tak for shot.
Tilbage ved Bulle var der sædvanlige down downs for fish hooks, godt vejr, rerun writer, hares, POT, borings samt new shoes til Chiquita. Pludselig kom et flag flyvende ud fra Bulle, og vi gav Late Commer en velfortjent fødselsdagssang. Det blev han glad for. Han gav os masser af øl og shots inde på Bulle bagefter. Men vi sang også godt. Den der fødselsdagssang kan vi godt klare selv, helt uden vores song master. Mon han bare lå hjemme og sparede sine ben til onsdagens DHL-stafet? Ærgerligt for ham, for det var mægtig hyggeligt på Bulle den tirsdag aften.
On on, Streaky