Æblet og Gåsen

Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun løb 2077

Written by Ball Breaker.

2024-08-27 16:48:20

På vegne af (Not so) Chubby

   Genopstanden sommer-weekend med film-og tv reminiscenser og råhygge ad libitum

En spejderhytte og kupperet terræn omkring Ulstrup, dannede prægtige rammer da Commitee genoptog en svunden tradition med hyggeweekend og løb som afslutning på sommeren, og med sytten deltagere og galskaben intakt kunne det næppe gå galt.

Ord: Not so Chubby

Lokation: Karmarkhus og området ved Ulstrup

Og nej. Og atter nej. Snarere tværtimod, selv om der var nok at leve op til med tidligere affærer hos Shakey Pussys, svigerforældre på Oddervej. Og mindst lige så flinke personager i Dollerup Bakker for alt alt for længe siden, hvor en stor del af det samlede felt på femten af den rette støbning fra AH3 plus et par modige eksistenser fra Køffenhavn, grangiveligt var beæret med større manker, færre grå hår og ditto kilo på sidebenene.

Til gengæld var galskaben intakt med en kåd Shakey Pussy, der atter hyldede idolet Freddie Mercury i sin skriggule nappajakke. En Soaked Arse, der kan sin Hash House-sange i søvne. Og ikke mindst en kvintet af selvopofrende bagmænd, i skikkelse af Spiderman, Chiquita, Shakey Pussy, Ball Breaker, og Viking Puker der var for beskeden til at tage del i æren. Men den hopper vi ikke på.

Hvis I altså kan få luft til det, efter weekendens strabadser. Hvor lørdagen var henlagt i et kupperet og mudret terræn, så man følte sig hensat til en scene fra en film om Vietnam-krigen, på ruten hvor der både var vilde dyr, ukendte lyde for byboere – bedre kendt som stilhed og fuglefløjt. Og som prikken over iét, pigtråd af den fineste karat, som flere af packets tinsoldater ivrigt diskuterede typens art, mens Shakey spillede den rette musik fra filmen Forrest Gump.

Og af en forunderlig grund, gav Ball Breakers udfoldelse iklædt omvendt kasket, en myndig Chiquita, og nærved og næsten brysk Spider mindelser om fine stunder fra tv-serien Venner i afsnittet, The One With the Thanksgiving Football Game, under den efterfølgende ceremoni, som først sluttede da de første dråber kom fra oven.

Altså efter på traditionel vis, at have konsumeret en langt større mængde fra dåser med et ædelt mål om at udrydde uendelige mængder brown ale. Og alt andet godt med humle og slige skumle sager.

Der senere fik tilføjelse af varme retter af prima qualitet, Yogis japanske whisky og røverhistorier i en uendelig strøm tilsat medbragte kulørte lamper, som nok skal danne basis for en gentagelse næste år. Og året efter. Og året efter det, og og ......

Alt sammen takket være weekendens selvopofrende bagmænd, som var til rådighed døgnet rundt og så flinke at det næsten gør ondt.

There are no replies to this message