This is the first messsage in a new thread.
2024-05-24 09:36:13
På vegne af (Not so) Chubby
Prima pinseløb på en dunhammeraften i Jeksen
En længe ventet tradition lyste endelig op på forårshimlen da E.T. og gemalen Calle, efter flere års forbiere atter inviterede til pinseløb i og omkring gemakkerne i Jeksen, til stor glæde for omkring en halv snes ligesindede, der sværmede om den friske luft og det gode selskab med en syndig. Og kyndig forsamling af angrebslystne fruentimmere. Ømme øljægere og indfødte Åboriginals. Filmhelte fra det ydre rum og modne bananer. Samt ikke mindst eventyrlystne motorcyklister og sekventielle syvendedagsadventister.
Men hvor var Streaky, Ball Breaker og Just Inge?
Som på nådesløse vis, gik glip af Chiquita og Honey Butts kulørte kringlede løb der strakte sig over en million milliard millimeter – eller deromkring, med Jeksendalen som pittoresk kulisse, mens solen strålede som på en varm sommerdag, selv om vi kun var midt i maj du søde milde.
Men hvor var Harpo Hash, Blond D, Butt Lips og Apple Jack?
Der stensikkert ville have sat pris på de tre. Eller var det fire drinkstop undervejs, og et sing stop, hvor Massive Attack sang om en missekat med en fremtoning og ordvalg, der ville sende hende direkte i spjældet i Saudi Arabien, der som det naturligste i verden derfor belønnes med WM i fodsport i 2034. Men næppe et pinseløb af dette års kaliber, hvor Calle som bonus agerede privatchauffør for A til B-løbet og grillmaster, mens Spiderman var bannerfører for utallige finske drikkeviser.
Men hvor var Bad Girl, Doggie Bag og Kermit?
Som missede Shakey Pussy, der denne sene eftermiddag viste fine evner som mc, numerolog og præst, hvad der skulle vise sig at være vigtige egenskaber i det skønne landskab, der føltes som scenen fra en dunhammeraften, flankeret af en ganske lille dam og ægte lokkeand i det pureste plastik made in Hong Kong, så vi sikre på det duer.
Og det gjorde tre-løbsjubilaren Gitte, som kåde midaldrende mænd ikke havde formået at skræmme væk, også. Og hun blev derfor på ærbødigste vis døbt Beerhunter. Selv om hun er mere til Ronny Rosé og voldsom Volvo end Tonny Toupé og to kolde fra kassen, og endnu en i rækken af kendisser, med nyt navn, som grevinde Alexandra, der har skiftet mellemnavnet Christina ud med Emiliah, som vil give bedre lykke til den tidligere prinsesse. Altså ifølge numerologien. Ikke Shakey Pussy.
Men hvor var Square Head, Mad Hatter og Pepper? Bear skulle sikkert også nævnes, men han var sikkert tilbageholdt i et parcelhuskvarter i Brabrand. For den slags gør men jo, når midaldrende muntre hvide mænd med hornbriller strejfer stilfærdigt rundt på må og få og smiler.
Lidt lige som Honey Butt og E.T. der blev trakteret med et par snapseglas for de nyligt passerede 200 løb. Og undertegnede og Shakey, der fik en down down for competitive running, og og og………
Alt sammen på en dunhammeraften i pinsen, hvor seancen blev afsluttet med de skønneste retter og godt til ganen i et selskab der gjorde en langt mere høj end det græs, som hører med i vor klubs navn og omtales i Steppeulvenes sang.
Og der går allerede nu rygter om at successen gentages samme sted næste år, hvor der også er plads og hjerterum til Streaky, Ball Breaker, Just Inge, Bad Girl, Doggie Bag og Kermit Harpo Hash, Blond D, Butt Lips, Apple Jack, Right Hanging, Yogi, 2.8 Seconds, Soaked Arse, Chief Sitting Bull, Blurp, Hitman og, og……..
On on Chubby but not a checker
Mørket kommer listende og nu må jeg stå for skud Månen presser væden af min chillum-klud Hvor er I henne venner er festen forbi? Er jeg væk når I kommer tilbage så er det fordi Jeg er fløjet bort til øen som vi to så Hvor jeg ta'r mine violette snabeltyrkersko på
Det' en dunhammeraften Hammer med stort H!
Frøerne taler det samme sprog som Mester Jakel i sin bugtalerkrog Ja vi har magisk teater på 3. Balkon I maven på solens orange ballon Over øen er himmelviften jo blå Når man har sine violette snabeltyrkersko på
I værelse 7 spiller Rifbjerg skak med Grundtvig der sidder og nynner Bach I Frue Kirke kan ingen begribe Hvem der sidder og ryger på orgelpibe Det' da ellers ikke særlig svært at forstå Når man har sine violette snabeltyrkersko på
Det' en dunhammeraften Hammer med stort H!
Tycho Brahe sidder på Rundetårn og Tegner horoskopet for pinsemor'n og Snadder på sin pibe og vifter stolt på en Motorvejsbølge er der ikke koldt nej Sjælland er'n dejlig varm ø at bo på Når man har sine violette snabeltyrkersko på
Sådan en nat er der ikke mange af hvor Venner si'r farvel før de si'r goddag Jeres stemmer prikker i min fingerspids Og jeg ved at I ikke undrer jer hvis Jeg er fløjet bort til øen som vi to så Hvor jeg har mine violette snabeltyrkersko på
Det' en dunhammeraften Hammer med stort H!
Lyrik af Steppeulvene