This is the first messsage in a new thread.
2024-04-14 21:43:59
Rerun # 2055
Venue: Damtoften
Skrevet på vegne af Yogi
Hares: Spicy, Bad Girl
Det er min opgave, at skrive rerun. Men s og løbet var fyldt med falske identiteter, løgn, halve sandheder, fake news og statistikker.
Hvad snakker jeg om?
• VIP og BB havde deres eget parallel drinksop, som Pepper wannabees.
• Massive Attack prøvede at skrabe ekstra meter sammen ved at løbe nogle ekstra omgange efter målstregen. Altså som en Streaky.
• Harerne Spicy og Bad Girl ønskede ikke at bruge deres egne hashnavne, men kaldte sig selv for Spice Girl eller noget lignende.
• Min regnjakke er i gang med at skifte fra at være hashgear til civiltøj (alle bogstaver og logoer er ved at falde af).
• Selv om der var en umarkeret brandhane efter blot 40 m løb, Spiderman hev harerne ikke ind i cirklen.
• Selv løbet skiftede identitet. VIP, dagens MC, ændrede løbsnummer fra 2054 til 2055…
Som rerun-writer er jeg sandhedens tjener. Derfor vælger jeg, at fylde rerun’et op med fakta.
For at inddrage fakta vil mit rerun køre ud over alle tangenter. Jeg hørte en medhasher bruger ordet ’tangent’ under løbet. Det var nok Chiquita, som har en tilbøjelighed til at bruge t-word. Anyways, faktum: tangent kommer fra det latinske verbum ’tangere’ (tryk på første stavelse), som betyder ’røre ved’. Faktum: Første person ental er ’tango’.
Der var mange tangenter på løbet. Eller var der omveje? Det skyldes harerne, men også det faktum, at mange veje i Århus nu er under ombygning. Vi så i hvert fald mange blokerede veje i Viby.
Det viste sig efter løbet, at de fleste havde været i New Zealand (dog ikke UT). Denne gruppe inkluderer førnævnte personer, men også Hashtrash. New Zealand er ikke det længste væk, hvor mennesker har været, det er månen. Faktum: Amerikaneren Alan Shepard slog en golfkugle på månen – han var den første person til at gøre det. Man kunne finde kuglen i et krater eller måske stadigvæk i omløb.
De andre astronauter har efterladt fodspor, som stadigvæk kan ses. De har efterladt fodspor. Derfor: Hvis der er hash på månen, behøver man ikke at skrive et rerun. Alle spor bliver liggende, i hvert fald indtil en stor meteorit rammer.
Jeg tror, at der indenfor 10 år bliver organiseret et hasharrangement på månen. Allerede tager hashere med for mange penge og for lidt formål i livet til Antarktika. Så hvorfor ikke et løb på månen? Måske burde man så se bort fra 'headgear in the circle'.
Mænd på månen. Faktum: REM har skrevet en sang, der hedder Man on the Moon. Faktum: REM er fra Athens Georgia. Faktum: The B52’s er også fra Athens, Georgia. Udover deres mest kendte sang ’Love Shack’ har The B52’s skrevet temasangen til The Flintstones. Faktum: The Flintstones er en rygerbar i Århus. Dick Turpin er også en rygerbar i Århus. På Dick Turpin var der drinkstop.
Eller var der? Officielt var der kun et ’on through’, men packet stoppede og tog en øl. Så er der vel tale om et drinkstop.
Ifølge udtrykket fører alle veje fører til Rom. Og det er fake news. Det er et udtryk, som nemt kan modbevises. Fx Roms ringvej fører ikke til Rom. Men hashløbet førte til rom.
Og derved har vi nået slutningen af løbet og rerun'et. Godt nok kunne jeg har valgt en mere direkte vej. Men i hash tager vi aldrig den direkte vej. Faktum.