This is the first messsage in a new thread.
2024-03-25 12:25:21
På vegne af (not so) Chubby
Vent
I kaffebaren med cigaret og cola
I frost over fodgængerovergangen
I biografens dybrøde foyer
I flugt med hænderne for ansigtet
Vi venter på nogen
Og de var som altid ventetiden værd i skikkelse af skræmmende Streaky, og Harpo Hash med fødder så store som tekopper - ifølge hans lokale snesko-pusher. Der sammen med koryfæer som Massive Attack, Late Commer og en deerhunter som ikke var blevet skræmt af en bjørn, havde sat kursen mod den stavtrupske skærgård og landsbyen Åbo, hvor Shakey Pussy og co-haren Bad Girl holdt hof for en lille snes ligesindede.
Og de kunne glæde sig over et kort og seværdigt løb i vekslende terræn og vekslende vejrlig, tilføjet et mageløst drinkstop omkring en stendysse, med rig mulighed for at indhalere iskaffe ad libitum, Oreos i lange baner og diverse skarpe genstande, som var værre for tungen end de så berømte Damascus-knive.
Og bedst som man ikke troede det kunne blive bedre. Eller værre. Brød Shakey Pussy igen igen, ud i skønsang med Queensangen, Don't Stop Me Now, naturligvis iklædt en skriggul nappa-læder jakke som hyldest til flamboyante Freddie Mercury. Som onde tunger fra Søhøjlandet dog mere mente mindede om Bubber iklædt sprechstallmeister-kostume til cirkus, hvad nærværende klub til tider også gør, omend medlemmerne ikke forlader husvaranen til fordel for babysitteren. Så vidt vi ved.
Til gengæld ved vi, at Mad Hatter atter engang viste sit Steen Jørgensen-look med den næsten manglende arm. At Smelly Belly som MC blandt andet var uvidende om Viking Pukers 1000-løbs-jubilæum. Men kompenserede med en down down for flest løb i træk. Og at selvsamme vikings overkrop efterfølgende åbenbarede en tatovering, der ville gøre postmand Per stum af misundelse sirligt blækket til med den lille kat Emil, og et rumskib fra TV-sagaen Star Trek. Som gemalinden ligeså, men dog kun tilgængelig for mænd af den rette støbning.
Alle de andre kunne til gengæld få lov til at kaste sig frådende over en syndfuld af pølsehorn, diverse drinks og brownies, og ikke mindst en tour de force i godsets boblende vildmarksbad, som det jo hører sig til når man er i Skærgården. Og lur mig om den slags ikke også er ventetiden værd. Lidt lige som Yogi, Soaked Arse, 2,8 Seconds Apple Jack og og ……
I flyvende efterår på Oktober Boulevard
I bilen død midt i nattens slum
I værelser presset ind under taget, stukket ned under gården
I tog susende væk fra, imod og igennem alle byer
Vi venter på nogen
I årevis
I aften
Lars HUG og Søren Ulrik Thomsen, fra albummet City Slang
On on Chubby but not a checker