This is the first messsage in a new thread.
2020-09-11 18:08:00
En mørk aften i Det Vilde Vesten
Rerun # 1853 --- Venue: Silkeborgvej 722 --- Hares: Square Head + Bear --- Date: 08-09-2020
Hvad gør folk, når de mangler land og luft til deres udfoldelser? De drager mod vest. Det gjorde vi så denne tirsdag aften, vi drog helt ud til det tyndt befolkede og lovløse land mellem Brabrand og Årslev. Uha, det kan godt lyde farligt på sådan en september aften, hvor det tidligt bliver mørkt. Og det var det! Farligt.
Vi var ellers blevet advaret. Både i forhold til haren og co-haren, ”I er selv ude om det”, skrev Square Head. Det betyder vel nærmest, at man ikke kan være bekendt at klage. Nå, men det gør vi heller ikke. Det startede fredsommeligt med at karavanen bevægede sig mod øst, ind til Brabrand City. Man kunne så tro, at formålet var at besøge den lokale saloon, men det var det ikke. Selvom der har været beboelse i mange år, mere end hundrede år, er der ikke engang en ærlig bar i Brabrand City. Tørre i halsen kæmpede 14 hashere sig op af stien ved Forrest Hill. John Wayne ville selvfølgelig have taget den på hesteryg. Belønningen kom på vej mod på toppen, hvor vi mødte en lille smugkro, som bød på en dejlig øl. Skål og tak!
Efter at have kravlet over Passo del Lykkenshøj kom vi ned på prærien i Long Valley. Her stod hestene. De gloede forundrede på os. De spekulerede garanteret over, hvorfor de der tobenede dog løb afsted på egne ben i stedet for at udnytte hestenes fire. Relevant overvejelse. Der er i øvrigt smukt i Long Valley, hvor vi drog nord om Little Lake og op mod nybyggerområdet Desire of Helene. På kanten af Long Valley holdt vi hvil med rom og kakao. John Wayne ville have drukket whiskey, men sådan er der så meget. Vi passerede langs kanten af bebyggelsen og kom ind i skoven, hvor der allerede var så mørkt, at en lille lygte var på sin plads. Vel ude af skoven fandt vi i skumringen ned under broen, hvor Sweaty Balls helt bogstaveligt havde ’pissed on trail’ - selve melmærket var vådt!
Nu kom det farlige. Ved vadestedet skulle vi krydse River Voldbæk, som denne aften brusede afsted med meget vand og stærk strøm. Den starter i øvrigt neden for Church of Skjoldhøj og løber gennem Green strip of Skjoldhøj. En hest ville have været oplagt til at bringe os over floden, men de stod jo stadig i Long Valley og gloede. Frontrunners trådte elegant ud på vadestenene og kom tørskoede over. Så var det Bears tur. Om det var tusmørket, eller påvirkninger fra DS vides ikke, men fødderne gled på de runde sten, og han faldt over mod bredden og gled langsom ned mod vandet. Foxy kom lige efter ham og så straks faren i den tsunami-bølge, som ville komme, når Bear røg ned i vandet. Hun fik fart på, desværre for meget fart, og snublede med knæene først ned i de skarpe sten i vandet. Et forgæves styrt, for Bear røg ikke i vandet, han blev trukket op på bredden af frontrunners. Foxy kom også på land, og så blev alt omkring hende rødt. Rødt af blod, som fossede ud af venstre ben. Nurse Ball Breaker gik straks i gang med at forbinde såret med de forhåndenværende klude. En løbejakke var ikke velegnet, men Bad Girls nye halsedisse var brugbar. Den var grøn, nu er den rød.
Her manglede vi så igen en hest til at bringe den sårede kvinde tilbage til civilisationen. Staklen måtte selv gå på sit sårede ben op til nærmeste vej. Hun blev ledsaget af nogle tapre mænd, som vred det inderste af skalpen i et forsøg på at huske, hvad det nu er man gør, når man skal være en gentleman. Apple Jack kunne huske, at der er noget med alkohol og sår, og mærkeligt nok var der lidt rom tilbage fra drinkstoppet. Desværre kunne AJ ikke helt huske, hvad man skal gøre. I stedet for at rense såret med rom, drak de det (altså rommen). Det lykkedes at få sendt besked til den lokale diligence, som kom og hentede Foxy. Resten af packet stred sig gennem det nu totalt mørke landskab med græssletter, jernbanespor (der er altid et jernbanespor i det vilde vesten) og Forrest of Årslev.
Hjemme i det lille hus på prærien ventede mama Pia med dejlig afterhash, øl, rom, whisky og rent vand og rene klude til the wounded knee. En oplevelsesrig og farligt hyggelig aften i Det vilde Vesten.
On on, Streaky