2019-10-28 20:07:31

Rerun efter løb 1805 – On on to the future

Date: 26-10-2019

Just another run from Herredsvej. Ikke meget nyt at berette her. Sporet og deltagerne kan ses på ’past runs’. De sædvanlige POTs, t-words osv. Down downs og suppe var godt. Same same every week, i 30 år næsten det samme. Hmm, så kunne det være mere interessant at vide, om det også om 30 år er det samme.

Jeg gik op på loftet og satte mig ind i min tidsmaskine. På instrumentpanelet programmerede jeg ’år 2049 Århus Hash House Harriers’, og så suste jeg afsted. Maskinen landede et sted i den sydlige ende af Århus. Jeg tog min usynlighedsdragt på og steg ud. Spændt kiggede jeg mig omkring og så en stor bygning lige foran mig. ’ÅH3 Nursing Home’ stod der med store bogstaver, og med lidt mindre skrift ’Selvejende institution/plejehjem for medlemmer af Århus Hash House Harriers, driftsaftale med Århus Kommune’.

Jeg spekulerede lidt på, hvordan jeg kunne komme ind og lure lidt diskret på min egen fremtid, da jeg så en ung pige komme gående mod indgangsdøren. Usynligt smuttede jeg med ind i bygningen og fulgte efter pigen. Hun kiggede sig søgende omkring og gik så mod en dør med skiltet ’Kontor’ på. Ud kom en mand, der sagde: ”Hej, du må være vores nye sosu-hjælper, Magda. Velkommen til plejehjemmet her. Vi kan lige starte på kontoret med en snak om, hvad dette her er for et sted, så kan jeg vise dig rundt bagefter.” Jeg smuttede lydløst og usynligt med ind på kontoret og satte mig i et hjørne for at lytte med.

Manden sagde: ”Jeg er leder her på plejehjemmet. Det er jo et lidt specielt plejehjem i forhold til de øvrige plejehjem i Århus Kommune. Ikke bygningerne og personalet, det er som andre steder, men beboerne! De har ry for at være mærkelige, og i hele MSO (Magistraten for Sundhed og Omsorg) betragtes de som ret ustyrlige. Hvis du har hørt sådanne rygter, så glem dem straks. Beboerne her er faktisk rigtig søde. De er bare lidt specielle… mange af dem…, men man skal bare lige kende dem, så er de nemme nok at arbejde med. Vi kan lige gennemgå beboerne, så du er lidt forberedt på, hvilke særlige hensyn der skal tages hos de forskellige.”

Magda: ”Fint, det lyder spændende.”

W: ”Plejehjemmet består af et midterfelt og nogle fløje i forskellige retninger. Du kan lige se med på tegningen her. Her inde i midterområdet bor Sweaty Balls. Han er nem og rar. Hvert andet år er han helt alkoholfri, og ellers er han meget normal. Sommetider skal han motiveres for at komme ud af sin lejlighed og deltage i det ugentlige løb, som er plejehjemmets væsentligste aktivitet.”

M: ”Sagde du løb? Jamen, er beboerne ikke 80-90 år gamle?”

W: ”Jo, det er de. Nogle er over 90 år. Men de kender hinanden fra en løbeklub, der blev stiftet i 1989, og den klub har hvert år siden da haft et ugentligt løb. Det holder de fast i. De kalder det løb, men efterhånden går de alle sammen. I år har de i øvrigt fejret 60 år jubilæum.

Nå, men i midterområdet bor også Apple Jack og Mother Goose. Det holdt ellers hårdt at få Apple Jack til at flytte med. Han blev ved med at sidde inde på Nørre Allé og sige, ”jeg nægter at flytte et sted hen, hvor der ikke er en bar!” Det var selvfølgelig en fejl, at der ikke fra starten var planlagt en bar i byggeriet. Det var alle andre også enige i, så der blev lavet en lille tilbygning til midterområdet i form af en bar. Den hedder Gåsen og Æblet. Apple Jack ville have den til at hedde Æblet og Gåsen, men den gik ikke. Det hedder hans tidligere værtshus i Jægergårdsgade jo stadig, og han måtte heller ikke kalde den Æblet og Gåsen 2. Den nye ejer gik nødtørftigt med til Gåsen og Æblet.”

M: ”Nøøj da. Det gamle lille hyggelige værtshus i Jægergårdsgade? Er det virkelig en af beboerne her, der har haft det? Respekt!”

W: ”Ja, Apple Jack og Mother Goose købte det for 30 år siden og havde i mange år den største omsætning fra nogle af de andre fra løbeklubben, som nu også bor her. I midten bor også Yogi. Han sidder meget i sin lejlighed og arbejder med regneprogrammer. Det ser meget indviklet ud. Når vi spørger ham, siger han, at han prøver at regne den ud. For at være helt ærlig, så ved vi i personalegruppen faktisk ikke, om han er gal eller genial. Nå, men i midten bor også…”

En hvidhåret dame stak hovedet ind af døren og sagde: ”Ja, undskyld jeg forstyrrer, og jeg ved godt jeg har været der mange gange før, men hvor er det nu lige at spisesalen ligger?”

W: ”Jo, BlondD, du fortsætter ned af gangen og så til højre.

Nå, men ja, BlondD og Righthanging bor også i midten. Hun har svært ved at finde rundt, og nogle gange farer hun vild. Så skal hun lige hjælpes hjem til sig selv. Der sidder Righthanging som regel og venter tålmodigt på hende, hvis han ikke sidder på Gåsen og Æblet. De skal have hjælp til at komme op om morgenen, ellers bliver de bare liggende hele dagen. Når du går ind i lejligheden, kan du tænde for supersuget. Det er et kraftigt udsugningsanlæg, som kan tage cigaretrøgen i løbet af 8 sekunder.”

M: ”Du godeste… er der stadig nogle, som ryger cigaretter?”

W: ”Ja, BlondD og Righthanging gør. De er stædige på det punkt. Alle deres penge går til cigaretter, fordi de er blevet så dyre, nu hvor de kun kan købes illegalt.”

M: ”De har da nogle mærkelige navne, beboerne her. Hedder de virkelig sådan?”

W: ”Det er navne, de har fået i løbeklubben Hash House Harriers. De har selvfølgelig alle civile navne, men de fleste har glemt deres civile navn, så vi bruger deres hash-navne.

I sydfløjen finder vi Soaked Arse i nr. 71.”

M: ”Nr. 71? Er der så mange lejligheder på det her plejehjem?”

W: ”Nej, det er der ikke, men Soaked Arse er nødt til at bo i nr. 71, for det har han gjort hele sit voksenliv, og ellers kan han ikke finde hjem. Ligesom han også skal bo syd for centrum. Der står 71 med store tal på hans dør. Ved morgenplejen skal Soaked Arse have hjælp til at få sine høreapparater og sin hjelm på. Han er ikke meget for det, men hans læge siger, at han ikke kan tåle at slå hovedet mere, så han SKAL have hjelm på. Han har ikke et valg. Man skal bare være lidt pædagogisk. Man starter med at spørge, hvilken hjelmcover han vil have på. Han har en hylde med 8-10 forskellige hjelmcovers. Spørg f.eks. om han vil have de lyserøde kaninører eller den grønne hanekam på. Så tager han stilling til det og tænker ikke over, at han ikke vil have hjelm på. ”

M: ”Han må se sjov ud.”

W:”Ja, og så skal du lige vide, at hvis han kalder dig gamle stiknarkoman eller tykke dyr, så er det venligt ment. Det siger han til folk, han godt kan lide.

Lidt længere ude i sydfløjen bor Spiderman. Han befinder sig enten i baren, eller også sidder han i sin lejlighed og arbejder på et bykort over Århus, hvor han indtegner og nummererer alle brandhaner. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor han er så optaget af brandhaner. Det har fortabt sig i historien, og han kan heller ikke selv forklare det, når man spørger ham.”

M: ”Jamen sådan en optegnelse har brandvæsenet vel? Kan han ikke bare få den der?”

W: ”Nej, det har brandvæsenet faktisk ikke. Det havde de heller ikke for 30 år siden, da Spiderman første gang spurgte dem.

I syd finder du også Massive Attack. Hun sidder og surfer på den internationale hash-side for at finde arrangementer ude i verden. Late Commer kan let lokkes med ud at rejse. De kommer ikke rigtig afsted, for de er for gamle og dårligt gående til at klare det, men de hygger sig med at planlægge og drømme om turene. De er også flittige gæster på Gåsen og Æblet.

Push Up flytter lidt rundt mellem de ledige lejligheder på plejehjemmet, for hun har aldrig været vant til at bo længe det samme sted. Altså kun rundt i sydfløjen, forstås, hun kan kun bo syd for centrum. Hun er ikke meget med til løb, hun har altid travlt med at passe oldebørn.

Doggie Bag har reserveret en lille lejlighed, men han kan ikke beslutte sig for, om han vil bo her eller i Ebeltoft.

Der er en stor tom lejlighed i sydfløjen, som er reserveret til Spicy. Han er for længst gammel nok til at flytte ind, men han arbejder på at få Dina med, som ikke rigtig gider de der hashere i stor stil.

Det samme gælder for Kermit, som også har reserveret en lejlighed, og som arbejder på at få konen til at flytte med. Hans børn bakker ham op, så det lykkes nok en dag.

Endnu længere ude i sydfløjen bor Butt Lips. Hun er lige knap så gammel som de fleste og er da også den mest fit’e af dem. Du skal primært passe på ikke at snuble i alle hendes fitness redskaber og håndvægte, når du går ind i hendes lejlighed. Hun mener stadig, at hun er en rigtig fitness sild.”

W: ”Nu går vi til nordfløjen. Her bor Hitman. Han sidder mest ved sin gamle computer og nørder med klubbens hjemmeside. Der lægger de datoer og sted op for de næste løb osv. Alle løb starter jo her ved hovedindgangen nu om dage, men alligevel skal det noteres på hjemmesiden. Det hygger Hitman sig meget med.

Der er et par ledige lejligheder i nordfløjen. Den ene er reserveret til Major Party Crasher og Jan og den anden til Nanny Ogg og Red Dress Merlin. De skal bare lige tage sig sammen til at flytte fra henholdsvis Hornslet og Randers. De kommer her hver gang der fest og sommetider til fredagsøl."

M: ”Jeg er vild med deres navne. Det kan kun være festlige mennesker, der bor her.”

W: ”Vi går videre til vestfløjen. Her bor Harpo og Streaky. De sidder i lejligheden og planlægger løberuter. Harpo tegner streger på Open Street Map, et gammelt kortmateriale som stadig virker. Streaky sidder hele tiden og siger, ”Husk nu, at sporet skal være handicapvenligt. Man skal kunne komme rundt med rollator.” ”Ja ja”, siger Harpo så, og et øjeblik senere trækker han alligevel sporet ud på en lille smal sti i skoven. Så gør Streaky ham igen opmærksom på, at det ikke længere duer, og så starter han forfra, og så går tiden med det.

I den næste lejlighed bor Sgt. Pepper. Han er ikke ret meget i sin lejlighed, han sidder mest på Gåsen og Æblet. Hvis du ser ham gå en ulogisk vej hen til baren, så er det ikke fordi, han ikke kan finde vej. Han går med vilje gerne en parallel vej derhen. Det er sådan en idé, han har.

Ved siden af Pepper bor Ball Breaker og Viking Puker. De er flittige til at lægge løb. Ellers sidder hun meget og studerer forskellige sundhedsrapporter, og han står i køkkenet og blander mærkelige ingredienser til noget han kalder ’blod’. Det er altid rødt og stærkt, og ofte smager det forfærdeligt. De andre siger, at han i hans yngre dage lavede noget godt af chili og solbærlikør, men nu eksperimenterer han lige lovlig meget med underlige krydderier. Pyt, så går tiden med det.”

I den næste lejlighed bor Blurp og Chief Sitting Bull. De skal motiveres rigtig meget for at komme afsted til løb. Chief vil altid sige, at han lige skal se noget fodbold, eller at han har ondt et eller andet sted. Så kan man lokke ham med, at hvis han går med på løbet, kan han belønne sig selv med en whisky bagefter. Det virker ofte. Husk, at han skal have sine vandrestave med."

W: ”Længere ude i vestfløjen bor Square Head. Ved morgenplejen skal man huske at give ham sikkerhedssko på. Han vil typisk sige, at han vil have løbesko på, men det går ikke. Han skal have sikkerhedssko på. Han har nogle ufrivillige spjættende bevægelser med benene, og så slår han fødderne mod sin rollator. Det sker hver gang, han siger ’vutte vut’. Han har haft flere brækkede tæer, og det gider vi ikke mere. Sikkerhedssko, basta!

Bear bor også i vest. Ved morgenplejen skal man sørge for, at han får bukser på. Han vil helst være fri, men hans kone Grin bryder sig ikke om, at han går med måsen bar. Der er ingen grund til at gøre hende sur, hun er nemlig ellers meget sød. Det er i øvrigt hans initiativ, at plejehjemmet her blev bygget. Nogle år efter at han gik på pension, begyndte Grin at snakke om, at deres hus og have var for stort, og at de burde flytte ind i en praktisk lille lejlighed. Bear var ved at gå i panik. Han kunne slet ikke forestille sig at sidde i en lille lejlighed og glo på Grin hele dagen. På vej til løb en dag klagede han sin nød til Square Head, som kunne bekræfte, at hans kone havde luftet lignende tanker. Et skrækscenarie. Nu er det jo to driftige herrer, så de satte sig ned og talte om, hvordan de kunne undgå en alderdom i kedsomhed med kun deres egne koner. De planlagde så hash-plejehjemmet, og så manglede de bare financieringen. Straks kontaktede de den lidt yngre hasher Bloody Rainman, som altid er frisk på en risikabel investering. Og vupti, så blev der købt byggegrund og lavet tegninger osv. Det hele gik meget hurtigt, og det var nok derfor, de glemte baren i første omgang. Selvfølgelig skal et hash-plejehjem da have en bar.

Der er to ledige lejligheder i vestfløjen. Bloody Rainman har reserveret én, han er ikke gammel nok endnu. Det samme gælder Porngangster, han flytter også ind en dag. Den sidste lejlighed står der Honeybutt og Shakey Pussy på. Når du går derind, skal du ikke blive forbavset over alle flyttekasserne. De har boet her i flere år, men de tror stadig, at det er midlertidigt. De ejer en grund ude i Åbo, som de stadig tror, de skal bygge hus på."

M: ”En grund i Åbo? Der bor jeg selv; der er da ingen tomme grunde i Åbo. Alt er bebygget.”

W: ”Nej, der er faktisk en lille ubebygget grund mellem det store shoppingscenter og de 7 grønne højhuse. Man lægger ikke mærke til den mellem alle bygningerne og letbanesporene, men den er der. Honeybutt sidder dagen lang og laver inventarlister, mens Shakey Pussy laver ingenting. Det har hun gjort i 31 år. Først var det lister over tingene i det hus, der brændte ned, og nu er det lister over det inventar, som hun planlægger til det nye hus. Det hus bliver næppe til noget, for det er stadig en giftgrund, som ingen vil rense op. De skulle have solgt den til shoppingscentret, da de havde chancen. Nå, men de skal begge motiveres kraftigt til at komme med ud på løb. Ellers kommer de ikke afsted. Mind Shakey Pussy om, at hunden er vild med at komme til løb, så letter han bagdelen og kommer afsted. Det er nu hash-hund nummer 7, og han kan ikke huske dens navn. Sommetider kalder han den Honey Butt, Sorte Svin eller Pink Lady, som nogle af de tidligere hunde hed. Han roder også rundt i konens navn. Det betyder ikke noget, for både konen og hunden lystrer alle navne.”

W: ”Ude i vestenden af grunden er der et anneks, og der bor ET og Beer Buffet. Han er endnu en stædig herre, ja, dem er der nogle stykker af her på stedet. Beer Buffet mener ikke, at han kan trække vejret ordentligt, hvis han ikke bor ude på landet. Helst for enden af en grusvej, som kan sne til om vinteren. ET ville forfærdelig gerne bo sammen med de andre hashere, så kompromiset blev et anneks. Først var der en flisebelagt sti ned til deres lejlighed, men da nægtede Beer Buffet at flytte ind. Fliserne blev taget op, og der blev lagt grus på stien, og så gik han med til at flytte ind. Bagved annekset har han en lille minigraver holdende, så han kan grave lidt og skubbe lidt sne væk, hvis der skulle komme noget. Han har glemt, at der med den globale opvarmning aldrig er sne i Danmark længere, men pyt, han elsker sin minigraver."

W: ”Det er jo en meget rummelig klub, den her løbeklub, med plads til alle. Selv dem med mærkelige ideer. I det sydligste hjørne af grunden er der sågar bygget et shelter i passende handicapvenlig indretning. Der bor Chubby. Han mener kun, han kan trives ude i naturen og ved friluftsliv. Han sover i en hængekøje midt i shelteret, og han skal have hjælp for at komme ud af den om morgenen. Han vil ikke høre tale om, at man kan blive for gammel til at klare den type friluftsliv. Det næste bliver, at vi må installere en lift for at få ham ind og ud af hængekøjen, men så gør vi det. Han bruger meget af sin tid på at bage brød over åben ildsted foran shelteret. Ved siden af shelteret har han et lille stykke jord, hvor han dyrker forskellige kornsorter, som han vil male til mel og bage af. Han snakker utrolig meget, men han er flink og rar.”

M: ”Jeg er allerede begejstret. Det lyder som et spændende job. Er der som på andre plejehjem også nogle frivillige, som arbejder her, eller er det os ansatte, der klarer det hele?”

W: ”Vi har to frivillige midaldrende damer, som ofte kommer og hjælper beboerne med indkøb af tøj, sko, gaver til familien osv. De går også tur med dem, som kan lokkes med ud til mere end det ugentlige løb. De hedder 2.8 Seconds og Power Bank, og de er også medlemmer af Århus Hash House Harriers.”

M: ”Ok, det lyder alt sammen godt. Men jeg bliver altså lidt nysgerrig. Jeg synes, du er meget ung til at være leder af et plejehjem. Og hvad hedder du egentlig? Du præsenterede dig slet ikke, da jeg kom.”

W: ”Åh, undskyld, det beklager jeg. Jeg hedder Winston, og ja, jeg er en ung leder, jeg er 31 år. Faktisk har jeg ikke selv søgt jobbet her, jeg var ansat et andet sted i kommunen. Den tidligere leder blev sygemeldt, og så head huntede de mig, da de mente, jeg nok havde nogle personlige kompetencer, som gjorde, at jeg kunne klare jobbet her. Jeg er den 5. leder på 2 år. De øvrige 4 er gået skrigende eller sygemeldt herfra. Det er sådan, at beboerne her er mægtig søde og hyggelige, men de er stædige og de vil selv bestemme, og de gider ikke alle mulige tiltag, som forskellige ledere finder på.

Min forgænger havde f.eks. den ambition, at hun ville højne beboernes sundhedstilstand. Hendes indsatsområde var især omkring ernæring. Hun indførte vegetarmad 6 dage om ugen og kun kød om lørdagen. Det blev de sure over. En dag i spisesalen stillede de sig op på række, vendte ryggen til lederen, trak bukserne ned og så moonede de hende. Jeg ved ikke, om du kan forestille dig synet af en hel række 85-95 årige bare numser, helt slatne og rynkede som de jo er. Pludselig råbte Butt Lips, som selv stod der med pink sports-bh, lange lilla knæstrømper og ikke andet: ”come on boys and girls, så kører vi lige en twerk!” Og så stod hele rækken og svingede og vippede med numserne, så godt de nu kunne. Siden da har min forgænger været sygemeldt.

Mine personlige kompetencer går ud på, at jeg er opvokset i miljøet. Mother Goose er min mormor, og Apple Jack er min papbedstefar. Jeg synes faktisk rigtig godt om jobbet, jeg hygger mig med det.”

Jeg listede ud af kontoret og tilbage til min tidsmaskine. Således opløftet ved udsigten til en tryg og festlig alderdom sammen med mine skønne hash-venner, suste jeg tilbage til 2019. Fremtiden ser lys ud!

On on!