2025-11-11 12:52:02

For af og til er sex med dig som Ølstykke i november

Vejrudsigten varslede småkøligt diset trist vejr lørdag eftermiddag, da Bear havde inviteret til lørdags-seancer i en af landsbyens små oaser. Alligevel. Og måske derfor. Troppede en halv snes friske fyre og fruentimmere på imponerende vis forbi.

Løb: 2151

Ordonani: Not so chubby

Lokation: Indenlands udenbys og en anelse nordøst for Isle of man

Hares: Bear og Late Commer

Da en tidligere israelsk ambassadør i Danmark i et interview blev spurgt om landet torturerede mistænkte, lød svaret ganske køligt diplomatisk.

• Nej. Men vi udøver moderat fysisk pres…….

Nu er Spicy næppe diplomat. Men når han udnævner overtegnede til det ærefulde hverv som rerun-writer, ved selv jeg, at en infight med hans skarpe tunge, kan få konsekvenser. Så nu ved I hvorfor og hvem der er ansvarlig for dette epos.

Konsekvenser er som regel ment negativt. I modsætning til det årlige trip til Harlev, hvor der traditionen tro ikke var gået og løbet mange minutter, før vi kom i audiens hos byens bedste belgier med danske øl og tyske automobiler på menuen.

Hvad der var ganske tiltrængt. For klubbens koncept indbefatter jo også det for mange danskere afskyelige fænomen, nemlig at flytte fødderne i lidt mere end metermål i varieret terræn over stok og sten.

Også selv om det er småkoldt og man på denne dag snildt forstår Ibens-sangeren, Carsten Lykkes, moderate måde at sammenligne sit triste sexliv med en lige så trist novemberdag, som i dette tilfælde Ølstykke.

Men nu har denne by jo heller ikke en klub af vores kaliber, der kan løfte stemningen en anelse.

Især med de mange drinkstop.

Der også indbefattede et på den lokale bodega i et røgfyldt helvede med selvdestruktive vokaler manisk inhalerende giftstoffer i tusindtal fra den allersidste cigaret, mens det emmede af lykken ved en fremtid med KOL og fedtlever, passsivt isoleret bag nikotingule vinduer og mørke vægge, der matcher farven på klintellets lunger, og synet på den der modbydeligt overvurderede natur og friske luft.

Som der var yderligere brug for, da et nyligt opsat juletræ med pakker og udsmykning senere blev indtaget med dans og sang, så selv en hedning fik lyst til at bliv omvendt.

Men alting har en ende. Der som altid krydres med en fin lille ceremoni. Som Spicy denne gang tog sig af, efter at være arriveret til Upper east Harlev down town på el-velocepide med 250 watt Bosch-maskineri og turbomode, og ikke mindst med charme selvtillid og lækkert hårdt hår, krydret med tempo og timing og fragmenter af Trumph-galskab.

Men den slags var kun begyndelsen på løjerne. For ved afterhash i bjørnehulen, viste effekten sig hurtigt af dopaminen og promillerne fra de udmattede folk og fæ af den rette støbning, så røverhistorierne blev bedre og bedre og tonefaldet højere og højere.

Som Bears gribende beretninger om dengang han jo lå i Herning i sin tid som sergeant og ingen hundsede med far, mens han gravede og gravede. Og gravede igen. Det var der han lærte at få svar.

Mens Koudal, der næppe kan beskyldes for at være hverken fiske- eller gourmetkyndig, begejstret fortalte om sit møde med ørreden Walter, der på underfundig vis kan synge og spille guitar – hvabehar.

Og middagen? Som altid i den høje kaliber, hvor vi denne gang blev overvældet med mormor-mad med et twist, der var eksekveret med kirurgisk højpræcision og fyldepen og stegermometer til Skaberens fulde tilfredshed. Og tilberedt af. Tadaaaaaa. Herredets hotteste mormor. Skulle jeg hilse og sige fra en ven.

Tak for mad. Og mindst lige så godt selskab.