This is the first messsage in a new thread.
2025-11-07 14:11:04
ReRun # 2150, Date; 1/11/2025 Venue; NørreAllé 63, Hares; Sweaty Balls & Yogi, Pack; Bad Girl, Bear, HashTrash, Hitman, Late Commer, Massive Attack, Spiderman. MC'&'ReRun; Shakey Pussy.
Nogen ting her i tilværelsen giver ingen mening. '365 Discount' i stedet for 'Fakta', Piratos uden salmiak og Ewoks på Endor er fænomener der ikke burde være existere i et sundt univers. Tømmermænd og fødselsdage børvære forudsigelige og optræde cyclist, som forløber i et mønster der gentager sig regelmæssigt. I det uendelige, som sig hør & bør. Gud bør ikke lege med tændstikker.
Vores helt egen Sweaty Balls, hvis fødselsdag optræder PÅ SAMME DATO, år efter år efter år, var dagens mand & hare. Det bør selvfølgelig fejres med en humletår og dét der går forud for humletår.
Nemlig strålende vejr og en dejlig frisk løbetur i godt selskab.
Da ingen af tingene opstod af sig selv, gjorde vi så det modsatte.
Op ad GrønneGade og vest på af Sejrøgade, rundt omkring Den Gamle By, tværs over Viborgvej og lige ind i Yogis Hule på Herningvej, hvor vi drak ting og sager af kop og dåser, og røg cigarillos med appelsinsmag, frisk og gavmildt leveret af HashTrash. Så hvis nogen er interesseret i ar vide hvad jeg røg inden jeg skrev dette ReRun - cigarillos med orange smag, nemli'.
Rask væk og på rystende ben krydsede vi Silkeborgvej og fandt ved hjælp af osmosis og held, vej til cafe Smovs hvor fødselsdagsbarnet bød på et horn øl. Massive Attack fandt sin helt egen spiderman (lille 's') i form at en dekoration der havde overlevet Halloween, og efter at have skræmt livet af enkelte af os, endte med at donere den til den RIGTIGE SpiderMan (stort'S').
De er skøre, de hashere.
Videre løb nogle af os via Thomas Koppelsgade og Dan Turéllsgade hvor vi observerede bl a. Bear og BadGirl snyde shortcut via en byggeplads, delvis omringet af et kraftigt hegn og tydeligt markeret med ordet 'SIKRET OMRÅDE' i blødrøde mosterstore bogstaver. Således blev de fanget og var givetvis bortgået i nedtrykt sidstilstand, havde resten af packet ikke sprunget til handling og simpelthen løftet hegnet højt nok til at Bear kunne kravle under. BadGirl gik blot mellem tremmerne. . Derefter faldt packet lidt fra hinanden. Hitman, HashTrash og Spiderman gik i bodega-fælden og var glimrede derved ved deres fravær til selveste Ceremonien, udført af UT. Vi fik delvis opvejet tabet i form af en bonus Soaked Arse der mødte op efter at have udsat sin krop for fremmed whiskeysmagning, et sted ude i vildbyen.
ALLE tilstedeværende fik en retfærdig DownDown for et-eller-andet og Sweaty Balls blev fejret/belønnet/straffet for overhovedet at existere, og det faktum at han engang blev født på denne jord, på den same årsdag. Fire fuldfede æggeblommer blev pisket i hans hår, mel, sukker, chokoladeknapper, rosiner, sukat og kulørt krømmel & skrammel, endte i Sweatys gråstripede lange hår og lokker og dermed i munden på alle der var med til at slikke skallen og skålen.
I véd hvem I er!
Ganske uden fortjeneste blev vi genereøst trakteret med frisk- og hjemme-lavet lasagna, med og uden halsbrand, men altid med frisk dåseøl. Med og uden procenter, som sig hør & bør. Nogen af os er jo fungerende alkoholikere, der må føre vogn hjem. Midt i maden dukkede de fortabte sønner op-og-hjem, og hvis de ikke er gået derfra, sidder de der sikkert endnu.
Sweaty Balls har, på alle tænkelige & utænkelige parameter levet op til sit fulde navn og leveret varen, igen i år!
Tillykke fra S. Pussy