Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun #-1766

Written by Bear.

2019-03-16 21:06:14

Date: 16-03-2019

Venue: Himmelbjergvej 154, Laven

Hares: Chubby + Bear

Bare fordi man beder en skide københavner om at være MC, så hævner han sig straks på en, så man skal skrive dette skide rerun, uanfægtet at man er hare på løbet.

Vejret blev perfekt da Streaky tog sit regntøj på, for da holdt regnen op. Vi stod udenfor huset hvor Chubby er flygtet i landflygtighed, efter Aarhus ikke kunne holde hans evindelige snak ud længere. Men det var et smukt pack med de smukkeste løbere, AH3 kunne stille med + en skide københavner, der ikke var nået til Sjælland inden forårsstormen havde lukket bommene ned for de landflygtige halvsvenskere, der gerne ville søge asyl på øen.

Vi havde ikke løbet én kilometer før et par af vores ærede smukke motionister havde fået varme fødder, og fortsatte ud i en af Danmarks smukkeste søer for at få kølet fødderne af. Det var selvfølgelig Kirmit og Latecummer, som er skyld i at fiskene i søen stadig ligger og gisper efter frisk vand i overfladen og ønsker sig tilbage til tiden, hvor global opvarmning var noget, der kun bekymrede nogle barnlige skoleelever, som gerne ville nomineres til Nobels Fredspris.

Kort efter ventede packet på Chubby på drinkstoppet. Han havde dagens første drinkstop i hans rygsæk: Cognac af den bedre slags serveret af plastkrus. Chubby, som ikke er sin bedste form, da bageform ikke er et mål for adræthed. Men han mente, at der skulle udvælges Kyssepiger mens han sad på en træstub og tog regnbukserne af: Det blev Shakey Pussy og Bear, da de havde Packets største brystmål.

Der findes åbenbart et bjerg i Danmark, og det besteg vi. Da vi havde nået toppen mor, gik det nedad igen til et pragtfuldt View Stop. Vi forventede alle, at Chubby ville fortælle om Lavens historie fra istiden og indtil i dag, men trods hans boglige færdigheder, var han blevet mundlam. Jo kære læsere, I læste rigtigt!

Efter farlig nedstigning mod Laven by kom vi forbi vores SS. Og ud af døren kom en violinist fra det kongelige kapel, som var for dygtig til at spille i det finske symfoniorkester og spillede ”Swing low…..”. Opildnet af den fantastiske musik fortsatte packet nedad af strøget i Laven, for at havne i en antikvarisk boghandel for at slukke tørsten. Boghandlen havde alt muligt skrammel, deriblandt en bog om Dansk Speedway fra 2014, som ingen gad læse, men vores forfærdelige MC, Not the nine o’clock news, købte hele varelageret af bogen for en slik, da den alligevel ikke var mere værd. Forfatteren var den ukendte københavnske forfatter Ib Søby, som ingen kender på denne side af Storebælt før nu.

Ceremonien foregik i regnvejr i Chubbys have. Vores københavnske MC uddelte DD’s uden omtanke for bilisternes sikkerhed mellem Aarhus og Laven. Han havde dog en speciel gave: en signeret udgave om Dansk Speedway fra 2014 til vores to motorsportsentusiaster, Latecummer og Righthanging. Hans gestus fordoblede salget af bogen, så man nu tænker på at udgive oplag nr. 2.

Inden Chubbys afterhash, optrådte packet i en særudgave at Fawlty Towers. Udgaven er nomineret til filmfestivalen i Berlin som Årets flop……….. And no one mentioned the war…….

Men jeg savnede Randi, den dejlige Heidi med hendes Golden retriever………… Hvad er et løb i Laven uden hende?

On-on/Bear

There is 1 direct reply to this message