Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun løb nummer #1763 Forår i luften og lækker Hollandsk suppe i det grønne

Written by E.T..

2019-02-27 20:27:29

Rerun 1763 Lokation: Yogis place. Hares: Yo & Gi Rerunwriter: E.T.

I en skummel baggård i den indre by i Aarhus, lykkes det endelig at finde denne lørdags hashere.

Bare fordi man kommer en smule for sent, og man på de andres ordre ”tvang” Kermit til at være MC, skulle man selvfølgelig straffes med endnu et rerun. Set med mine øjne er det både uretfærdigt og enormt kedeligt, at denne opgave tilfalder den samme igen og igen. Men så er I også selv ude om det.

Igen må vi konstatere, at AR har gjort det godt. Vejret var helt formidabelt efter årstiden. Der sker noget med os danskere når forårssolen skinner. Vi springer ud sammen med erantis og vintergækker og nyder forårssolens varme stråler. Således også dagens pack.

Et varieret løb førte os gennem byens gader, Botanisk Have og forbi Den Gamle By. Her konstaterede Blond D, at vi tog den bagfra denne gang. Hmmmm

Endelig nåede vi dagens drinkstop, som var et hyggeligt værtshus (navnet er smuttet i min ellers enormt skarpe hukommelse). Her sad vores hjemvendte og sårede kælkveteran Soaked og ventede på os med dejlige kolde øl. Det var et godt træk. Tusind tak for skænken, vi trængte. Alle spurgte bekymrede til Soakeds helbred, men heldigvis er der ingen brækkede ben eller knogler, kun nogle blå mærker og ømme muskler og led, der skal have tid til at komme sig. Blond D ville vide, om han var ædru, da det skete. Soaked kiggede undrende på hende og svarede: det var tirsdag aften. Ja sagde Blond D, var du ædru?

Vi andre tænkte:

  1. Soaked
  2. Skitur med Hash
  3. Tirsdag aften
  4. NEJ han var ikke ædru

Videre gik det (ja der var ikke meget løb i benene på packet denne lørdag eftermiddag. Selv Righthanging valgte at gå i dag, selvom han ellers de sidste par løb har vist en helt overvældende løbestil).

Et OH dukkede op, og vi fandt tilbage til den skumle baggård, hvor Kermit MC styrede cirklen med hård hånd.

Der blev uddelt down downs for: • manglende respekt for rødt lys – det tilfaldt Bear og Apple Jack • nogle fish hookers fik en belønning for deres indsats • de to harer Yo & GI fik for et godt og vel tilrettelagt løb • der var selvfølgelig en omgang for POT • og endelig fik E.T. en meget velfortjent belønning for igen, igen at skrive rerun

Efter cirklen begav de fleste sig op i Yogis ungkarle hybel, hvor vi i to nye flotte og meget grønne sofaer indtog en lækker Hollandsk sennepssuppe, en hemmelig egnsret, der smagte helt forrygende dejligt.

Tak for mad og et godt løb til dig Yogi.

On on E.T.

There are 2 replies to this message