Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

"Jeg dør sku' af det her" sagde Charlie Brown

Written by Bear.

2018-07-23 12:16:53

Og der gjorde han!

Charlie Brown Døde søndag aften d. 22-7-2018. Det var ikke nogen overraskelse at Charlie skulle dø, da han led af en uhelbredelig sygdom, men at det gik ned ad bakke så hurtigt som tilfældet var, var overraskende. Mange af os mindes ham under kronprinsens 50’års løb sidst i maj hvor Charlie beværtede os med sprut og var i fin form.

Charlie tilhørte ikke bare AH3, men hele verdens Hash. Han deltog i så mange events uden for Danmark som muligt, og han førte sig frem som en verdensstjerne og var rigtigt i sit es, når han stod i baren med en smøg i den ene hånd og en kold fadøl i den anden. Til sidst blev fadøllen udskiftet med spiritus, da han ikke kunne holde til øllets skummen i den manglende mavesæk. Charlie kendte gud og hver en hashløber verden over, og de kendte ham. På en måde var han AH3’s ansigt ud ad til, til de store Hash events verden over, hvor hans humor og ironi kunne høres, når han i centrum af packet pøsede ud med anekdoter fra et rigt Hashliv. Selv da han som kontaktperson på vores hjemmeside blev bedt om at møde op på Aarhus politistation for at forklare, at det der med Hash ikke havde noget med at ryge det der stads, men noget med at løbe, så kom han ikke ret langt uden for politistationen, før han ringede til Ekstrabladet og fortalte historien i meget humoristiske vendinger, så politiet blev helt til grin.

Charlie var også en person, der kunne skille vandene. Han var ekstrem i hans optræden og gik ofte langt over stregen i almen dannelse for Hashere, for så at finde ud af, at det var for ekstremt og kom tilbage på den rigtige side af stregen igen. Det gjorde ham kendt i hele verden for noget morsomt, men også berygtet, da man aldrig vidste, hvad han kunne finde på, så de mest ømfindige trak sig væk i sikker afstand, mens andre morede os kosteligt.

Vi vil huske ham som ham, der efter et tilløb på 20 meter sprang over skranken i paskontrollen på Cypern, hvorefter han blev anholdt på lokummet i bygningen (han skulle bare tisse), og som ham der gik tilbage til et værtshus, da han mente at de havde snydt ham for et anseeligt beløb, da han købte en øl, for så at finde ud af, at det var et bordel, hvor øllet bare var en ekstra service inkluderet i hvad han ellers havde betalt for……………

Charlie var ikke alene. Han efterlader sig konen Chiquitta, som stadig er ung og dejlig samt børnene Crash Test og Chilli.

Rest in peace Charlie Brown – Du bad selv om det!

On-on/Bear

There are 4 replies to this message