Æblet og Gåsen

Latest Picture

Latest Picture

Shouts | All >>

Updating...

Shout

This is the first messsage in a new thread.

Rerun 1521

Written by Yogi.

2015-01-27 23:02:21

Rerun 1521. Venue: Ã?beløvej busstoppesteder Hare: Yogi

Positivitet... Alle kan brokke sig. Men at bidrage til noget konstruktivt er en helt anden sag. I det her rerun prøver jeg netop det. Jeg skal beskrive hvor skønt løbet var! At det næsten var det perfekte løb. En kynisk person kunne bemærke at jeg var hare til løbet, den eneste vel at mærke. Men jeg skriver ikke for at prale eller at lyve. Jeg skriver for at vise alle indenfor og udenfor foreningen der kigger på hjemmesiden hvor godt et hashløb kan være. Så at man får lyst til at være med. At det handler om et løb som jeg selv har lagt er rent tilfælde.

Jeg vil ikke tage hele æren for det. Selv om jeg bidrog meget til det, for at være helt ærligt. Løbet var nemlig på lørdag den 6.december, den dag hvor Ã?H3's bøller deltog i ONH3's julefrokost og kun eliten var tilbage og var med til vores løb. Løbere som fx Bear, AJ, Mother Goose, Porn Gangster, Streaky, Squarehead og undertegnede. Og Spiderman også. Og Bloody Rainman. Hvis der er nogen jeg har glemt, så er det fordi den person ikke tilhører eliten.

Løbeområdet var helt forrygende. Efter et byløbsstart, gennem Skjoldhøjparken, fortsatte vi gennem True og så videre gennem True Skov. Vi fortsatte ned ad bakken støste del af tiden - javel - indtil vi løb gennem markerne. Drinkstoppet var på et sted hvor vi ikke havde været før. Der var ikke kun port, men også en gammeldags labyrint hvilket, efter man gik igennem det, ville give en ro og fred i sjælen. Så var det ikke langt hjem til startstedet.

MC var Bear, go han gav mig opgaven til at skrive rerun. man kunne sige at det er en fejl, men nej! Kun som hare kan jeg skrive sandheden om løbet. Kun som hare kan jeg beskrive skønheden af området og glæden af packet af at være del af sådan et skønt løb. Og det er vigtigt at det rapporteres. Ikke kun for os løbere, men også for gæster der tjekker vores hjemmeside for at finde ud om vi er en passende forening til deres løbeaktiviteter.

Hvis det nu var en af packet der skulle skrive rerun, ville der nok blive fokuseret på brokkeri. Sm for eksempel:

  • Nogle bemærkede en umarkeret brandhane.
  • Streaky brokkede sig over at hun ikke ville få seks kilometer.
  • Bear beklagede sig at der ikke var view stop på et sted hvor han havde været fuld.
  • Squarehead syntes at vi skulle have været hjemme hos ham for en Arnbitter.
  • Bloody brokkene sig over at han ikke fik ro og fred i sjælen i nævnte labyrint. Det var for langt og for hårdt at komme ud af den.

Nu kunne man tro at det var et dårligt løb. Men kig nærmere på brokkerierne. Som hare kan jeg fremhæve det positive. Fr eksempel, jeg kan nævne alle andre brandhaner, og der er en hel masse i True Skov, som VAR markeret. Eller jeg kan påpege at noget kritik er urimelig. Hvis man skulle lægge view stop på hvert sted hvor Bear har været fuld, så bliver mange løb til en pil, en masse view stops, måske et enkelt check mark (hvor tre VS'er betyder 'on on') og så on home. Og så videre.

Så derfor vil jeg slutte på en positiv måde. Jeg vil komplimentere Bear med sit valg af rerun-writer, som kan skrive et passende positivt rerun, uden falsk beskedenhed eller jalousi.

PS Hvis nogen vil foreslå at bygge en Yogi-statue: det er ikke nødvendigt.

There is 1 direct reply to this message